Om mit privatliv

 

 

Jeg er gift med Poul V. Thomsen. Vi har fire børn, et par svigerbørn og fire børnebørn.

 

 

Vi er begge "ærke-jyder", men i 2010 flyttede vi til Københavnsområdet: Først et par år i Skodsborg nord for København, så på Cristianshavn. I foråret 2019 flyttede vi til den lille by Kalvehave. Den ligger lige ved broen over til Møn. 

 

 

Jeg er meget engageret i udviklingen af vores lille by. Blandt andet er jeg frivillig hjælper i Café Den Gule Stald, som er en del af byens lille kulturhus. Desuden er jeg medlem af bestyrelsen for Lokalforum.


Ud over dette bruger jeg en del tid på vores store gamle villa og den meget store have samt på vores lille hønsehold. Jeg holder af at læse romaner, gå tur sammen med Poul, studere og plukke svampe og blomster, gå i operaen, tilberede og spise god mad, få god vin til - gerne sammen med venner eller familie. Jeg er mentor for - ven med - en ung syrisk familie. Efter flytningen til Sydsjælland, ser jeg dem desværre ikke så ofte som tidligere - men jeg kan varmt anbefale, at man knytter venskaber med mennesker, som er kommet til Danmark fra en anden kultur. 

 

Poul og jeg har rejst meget, og vi ser gerne opera i Europas hovedstæder, men det liv er trappet noget ned, og vi holder egentligt lige så meget af ture rundt i Danmark.